please wait, site is loading

Folkene bag

Fotograf Jesper Houborg og lydproducent Sofie Vestergaard tilbragte 2 1/2 måned i Kampala og Accra i efteråret 2012. Resultatet er ‘Hr. og Fru Afrika’.
 

Jesper Houborg, fotograf

Født i 1980. BA i Internationale Udviklingsstudier og Filosofi ved Roskilde Universitet. Har studeret halvandet år i Madrid og Buenos Aires. Har arbejdet for UNICEF (i Indien), Dansk Institut for Internationale Studier og har lavet filmproduktion og research i Rwanda – herunder dokumentarfilmen “Ingando – When Enemies Return” (2007). Jesper har bidraget med fotografier til bogen “The Religious in Response to Mass Atrocity”, Cambridge University Press (2009) og UNICEF-udgivelsen “Training for Capacity Development: Understanding the Master Trainers Alliance in Maharashtra”, KCCI (2009).
 

Sofie Vestergaard, lydproducent

Født i 1983. Cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling med tilvalg i Auditive Kulturer ved Københavns Universitet. Har arbejdet med radio og lydformidling i flere former og formater – bl.a. audiowalks til udstillingen ”Utopia” på Arken (2009), lydlandskaber til ”Poor City” på Roskilde Festival (2011) og radioindslaget ”Gamle maskiner – nye lyde” om bitpopbandet La Belle Indifference til Harddisken på P1 (2009).
 
 
Desuden har den ugandiske fotograf Kibuuka Mukisa Oscar og den ghanesiske fotograf Teresa Meka bidraget med enkelte fotografier. Med mindre andet er angivet, står Jesper Houborg bag fotografierne.
 
 
 
© Jesper Houborg & Sofie Vestergaard 2013. Foto og lyd fra www.africanmiddleclass.com må ikke gengives uden tilladelse.