Hvorfor er det altid de samme historier, vi får fortalt om Afrika?
Når danske nyheder for en sjælden gangs skyld retter kameraet og mikrofonen mod Afrika, får man let det indtryk, at kontinentet kun er befolket af HIV-ramte kvinder, sultende børn og mænd bevæbnet med macheter. Krig, hungersnød, vold og uretfærdighed er på programmet – lettere krydret med nogle stolte masaier og en flok dansede unger. Hvis vi aldrig får fortalt andet, så er det de billeder, vi lagrer på nethinden og bærer med os rundt i livet. Frustrationen over de forsimplede fremstillinger satte fotograf og initiativtager Jesper Houborg i gang: Hvad kan vi selv gøre for at nuancere billedet?
Idéen til en fotoudstilling tog form, og i fællesskab med lydproducent Sofie Vestergaard voksede det til ‘Hr og Fru Afrika – historier fra middelklassen i Uganda og Ghana”: En udstilling, der i både lyd og billeder ønsker at gøre op med forestillingen om Afrika som et håbløst kontinent.
Bagsiden af de gode intentioner
Det er på tide, vi får rusket op i vores stereotype forestillinger om Afrika, som en ensidig mediefremstilling i høj grad kan klandres for: Indsamlingskampagner som Danmarks Indsamlingen er sympatiske, men også problematiske, når de igen fortæller danskerne, at “Afrika har brug for din hjælp”. Bagsiden af kampagnernes gode intentioner er, at det styrker os i vores moralske overlegenhed samtidig med, at det fastholder et ensidigt og unuanceret billede af afrikanere som passive og magtesløse.
En genkendelig hverdagstrommerum
‘Hr. og Fru Afrika’ fortæller om afrikanere – eller ugandere og ghanesere, for at være mere præcis – der er ambitiøse, initiativrige og frem for alt kan selv. Udstillingen skildrer livet i middelklassen i hovedstæderne Kampala og Accra. Et hverdagsliv, som udspiller sig til aerobictimen efter fyraften, på de stilfærdige gader i forstaden og på udflugt med kernefamilien.
Det er ikke fordi vi skal undlade at sætte os ind i, hvordan det er at være flygtning i Dafur, børnesoldat i Congo eller pirat ved Somalias kyst – og det er bestemt ikke fordi, vi skal lukke øjnene for folk i nød. Men når medierne kun sætter fokus på den slags historier, får vi aldrig rykket ved vores verdensopfattelse. Vi tror, at mange danskere kan blive overraskede, når de med ‘Hr. og Fru Afrika’ kan opleve historier fra ganske almindelige liv, som ikke er så langt fra deres egen hverdagstrommerum.
Indprintningerne på nethinden skal fornys
Tanken bag er, at ‘Hr. og Fru Afrika’s genkendelige historier er noget, som danskerne kan spejle sig i, for vi tror på, at identifikation ofte baner vejen for engagement. Det kan måske lyde både banalt og helligt, men vi vil gerne vise, at et middelklasseliv i for eksempel Accra ikke nødvendigvis er så forskelligt fra et middelklasseliv i København.
Hverdagslivet er skildret med store fotografier og atmosfærefyldte lydlandskaber. ‘Hr. og Fru Afrika’ leverer ikke et færdigt budskab – her skal være rum til at danne sin egen oplevelse af de visuelle og auditive indtryk. Faktabokse med kvantitative generaliseringer finder man ikke her, og en dyberegående diskussion af middelklassedefinitioner og hvilken fremgang, der reelt er tale om, er sorteret fra. Det er bestemt relevant stof, men det er ikke udstillingens ærinde.
Ærindet er derimod at videreformidle nogle historier som et modsvar til de afrikanske billeder, der allerede er indprintet på nethinden. Vi håber, at kombinationen af fotos og lyd kan give en fornemmelse af at komme helt tæt på et middelklasse-hverdagsliv i Kampala og Accra. Så næste gang samtalen falder på Afrika, er det ikke kun HIV-ofre og masaier, der dukker op på den indre lystavle – ved siden af står en ambitiøs radiovært, en verdensomrejsende blogger og en toptrænet aerobicunderviser!
Jesper Houborg og Sofie Vestergaard
Interesseret i at læse mere om Afrika-repræsentationer og den voksende middelklasse?
Find et udvalg af links her